Den sørgelige problematik ved Zionismen

                                                              Antisemitisme: Roden af Zionismen

Det har aldrig været særlig rart at være Jøde. Siden det andet tempels ødelæggelse af romerne i 70 efter Kristus, har Jøderne som folkefærd og religiøs bevægelse, altid været på flugt. Hvorend i verden de har vandret, er de blevet mødt med mistænksomhed, had, grov chikane samt vold. I det kristen Europa, betød deres tilværelse af de måtte tage job som bankmænd og købmænd, arbejde som kirken anså for syndige, og `normale mennesker´ derfor ikke kunne udføre. Som resultat af deres monetære arbejde, op-blomstrede der gradvist en ide, om at jøderne var et grådigt folkefærd, der var ude på at frastjæle `almindelige´ kristne mennesker deres penge. Yderligere var der anklager om at de arbejde sammen med Satan selv, at de ofrerede mennesker og drak deres blod(hvilket i øvrigt var i stridt med jødiske dietære love), samt at de var årsagen til den frygtelige pest epidemi, der er bedre kend som den sorte død. På grund af denne modstand mod deres leve vis begyndte jøderen gradvist at flytte sammen: Jo større lokal samfund de boede, jo bedre kunne de værne om hinanden, og undgå forfølgelser fra de `normale mennesker´. Som resultat opstod verdens første ghettoer, og herskere begyndte at tvinge jøder ind i sådanne områder. Indbyggerne i Ghettoerne levede ofte under dårligere forhold end normale mennesker, og led under diskrimination. Der herskede en yderst argrevsiv stemning. Martin Luther skrev i sin bog Jøderne og deres løgner det følgende:

Så fortvivlende, gennemonde, gennemforgiftede, gennemdjævelske er disse Jøder, at de

− gennem 1400 Aar har været vor Plage, Pestilens, og vor Ulykke og er det den Dag i Dag....

Yderligere havde han en noget radikal holdning om hvordan man skulle løse det jødiske spørgsmål. Han mente at: 

− ....Først, at man skulde tænde Ild paa deres Synagoger og Skoler og kaste Jord hen over

− det, der ikke vil brænde, saa at intet Menneske nogensinde skulde se en Sten eller en

− Slagge af det. Og dette skal man gøre til Ære for Vor Herre og den hele Kristenhed....''

Senere i Oplysningstiden begyndte Jødernes juridiske rettigheder gradvist at forbedres, men det mødte stadig stor de facto diskrimination. Så sent som i 1894, blev Alfred Dreyfus en fransk jøde, falsk anklaget for forræderi, og sendt til djævleøen i Fransk Guyana, næsten udelukkende på det grundlag at han var jøde. Hans fængsling fik enorm folkelige opbakning. 

Det Jødiske spørgsmål

Theodor Herzl(1860-1904), grundlægger af ideologien Zionisme

I denne fjendtlige atmosfære begyndte jødiske intellektuelle gradvist at udforme ideer om hvad jødernes skæbne skulle være, og om hvordan deres tilstand i samfundet kunne forbedres. Nogle tænkere mente at jøderne burde forsøge at integrere sig i de stater de levede i, ved at lære sig lokal sproget og tilpasse sig den indfødte kultur. En jødisk tænker havde dog en anden noget anden tankegang. Theodor Herzl var en Ungarsk jøde, født i Budapest. Herzl var først en stærk tilhænger af jødisk assimilation, og mente at jøder succesfuldt kunne integrere sig i andre kulturer. Men efter at havde overværet Dreyfus affæren, begyndte Herzl at komme på andre tanker. Herzl kom til den konklusion at jøder immigrerede til de steder, hvor de regnede med at blive mødt med mindst fjendtlighed, hvilket typisk var de stedder med færeste jøder. Men med den drastisk voksende jødiske befolkning, opstod der en anti jødisk stemning, lig de lande jøderne havde flygtet fra. Dette førte uundgåeligt til Diskrimination og dannelser af flere ghettoer. Selv når jøderne aktivt forsøgte at blive en del af samfundet, blev de anset som fremmede, og behandlet som sådan. Herzl kom til den konklusion at den eneste måde hvorpå antisemitismen kunne besejres, var ved oprettelsen af en jødisk stat. Heri kunne alle jøderne så bo, og i at være seperate fra de kristne dermed undgå forfølgelse. Herzl fandt det åbenlyst at den jødiske stat skulle grundlægges i Palæstina, hvor jødernes kongerige engang forlænge siden havde eksisteret. Løsning fundet? Eller hvad?

Problematikken:

 Herzl mente at den eneste måde anti semtisme kunne afskaffes var ved oprettelsen af en Jødisk stat, altså en stat kun befolket af jøder og uden en anden befolknings gruppe. Herzl var ikke generel politisk teoretiker og kom ikke med ideer om andre nationaliteter, men zionismens ideer kan vel derfor enlig koges ned til det følgende: Den eneste måde at afskaffe racisme på, er hvis hvert folkefærd får sin egen homogene national stat, hvor kun de er indbyggerne. Der ligger det åbenlyse problem her, at der i den jødiske stat derfor kun kan være plads til jøder, da den anden befolknings gruppe måske kunne finde på at forfølge jøderne(eller alternativt omvendt). Yderligere betyder det at racisme er en naturlig konsekvens at interaktion mellem stater, og altså at der ikke kan eksistere minoritets grupper i andre lande uden at det fører til forfølgelse af denne gruppe, fordi den ikke passer ind i det stores flertal opfattelse af hvad det `normale´er. Problemet med Herzls ide, er dog det faktum at den ikke kan være rigtig. Multi etniske samfund har vist sig at fungere, specifikt i USA, Storbritannien, Skandinavien, og ja selv senere i Frankrig. Ikke alle mennesker er racister fra det øjeblik at en anden etnisk gruppe udgør et stor mindretal i deres land. Her kan jeg til fordel nævne mig selv, som eksempel på dette, da jeg selv lever i et samfund hvori der hersker stor debat om et anden mellemøstlig folkefærd.

Hvis vi yderligere skal følge Herzls logik og andtage at racisme automatisk forstres i lande med store mindretal, må vi jo finde en måde at undgå større mindretal på. Og den mest nemmeste måde at gøre dette på, må vel være at forhindre al immigration. Hvis folk ikke har mulighed for at forlade deres eget land, kan de jo ikke danne større mindretal i andre lande, og dermed skade sig selv og andre. Derfor bør alle stater vel holder deres grænser lukkede, og sørger for at de holder sig `rene´, og homogene?

Problem nummer to er et som i høj grad har dyb relevans den dag i dag, fordi zionismen i høj grad har haft vigtige konsekvenser for international politik. Efter Holocaust eller som jøderne kalder det Sho´ah(katastrofen) besluttede FN at møde Jødernes krav om egen national stat, som en form for trøst for det ubeskrivelige tab som jøderne gik igennem. Jøderne besluttede sig naturligvis for at deres national stat, skulle grundlægges i Palæstina hvor det gamle Kongerige Israel i sin tid havde eksisteret. Britterne overgav som resultat deres koloni Palæstina til det jødiske folk i 1948, som så grundlagde Staten Israel. Problemerne var åbenlyse fra starten af, navnligt på grund af det faktum at Palæstina allerede havde etablerede indbyggere: Arabiske Palæstinensere. 

Palæstinenserne havde boet i det hellige land i omtrent lige så lang tid som jødernes forfædre, da romerne sendte jøderne på flugt i år 70. Senere blev de omvendt til først kristendommen og senere Islam. Problemet med at havde to folkefærd i hvad der skal forstille at være en homogen stat, er åbenlyse. Hele Herzls ideologi var bygget op på ideen at jøderne her ville kunne være i fred, og frit kunne udøve deres religion og kultur, i en stat for jøder, og KUN for jøder. Men i Palæstina eksisterede der allerede en befolkning, og det skulle senere vise sig at de havde noglelunde samme tanker Palæstinensere. Blev hurtigt introduceret for vestlige koncepter som nationalisme, og mente at Palæstina var og altid havde været deres, præsis som jøderne(hvem der så havde ret i omtalte spørgsmål er en længere og noget mere kompliceret debat). Palæstinenserne mente også at de havde ret til deres egen nationalstat, der skulle omfatte hele Palæstina og som skulle være for Palæstinensere alene(de var også meget insisterende på at omtalte stat og region, skulle reffereres til som Palæstina, og ikke Israel). Utilfreds med Palæstinensernes tilstedeværelse begyndte Israel efterhånden deres efterfølgelse af Palæstinensere, på omtrent samme måde som Kristne Europære havde mod jøderne før i tiden. Som resultat begyndte Palistinænserne er engagerere sig i hvad bedst kan kaldes for en mikstur af terrorisme og frihedskamp(hvad der er den mest dominante ingrediens i denne mikstur er som så meget andet også et kontroversielt emne). Historie havde gentaget sig selv, og jøderne var blevet de havde prøvet af bekæmpe.

Konklusion

Theodor Herzl var sandsynligvis ikke en mand der ønskede noget ondt mod folk der tilhørte andre etniske gruppe end hans egen. Men alt i alt virker det som om at Zionismen i høj grad er en ideologi, hvis holdninger ironisk minder om en vis østrigsk diktators drømme om endelige løsninger. Og i håbet om at afskaffe ghettoer og frygt for hverandre, ender zionismen med at promovere et samfund hvori vi alle lever i hver sin skyttegrav, og ikke tør mødes med hinanden, af frygt for det multi etniske samfund. Og drømmen om et jødisk hjemland, kan jo umuligt fuldføres, i et land, som en andre allerede anser for deres hjemland.

PS:
Dette er mit første blog indlæg på bloggen efter dens reformering, og jeg håber ikke det var alt for forfærdeligt. Jeg blev færdig md det 01:53 om natten, så vis det virker som en masse vrøvl, kan det nok havde noget med det at gøre(om end det sikkert i højere grad, har noget at gøre med vores forskellige holdninger). Håber folk synes om at jeg tager problematikken op til diskusion, og håber at folk vil udtrykke deres holdning.

Jakob Rønn Ingvardsen