Raseri over Rabiat ateisme

Jeg føler at der i dagens vestlige verden er en form for hetz mod religiøse mennesker. Det skal på forhånd gøres klart at jeg har intet imod ateister eller agnostikere. Hvis man ikke tror på en gud, eller noget lignende, så er det helt acceptabelt. Alle har jo ret til deres egen holdning om de store spørgsmål. Og de fleste ateistiske mennesker jeg har mødt i mit liv, har da også været helt igennem fornuftige, og tolerante over for andres personlige tro. Men så er der også de... andre ateister. Ateismen er jo som alt andet i denne verden, en tankegang. En ideologi om man vil. Og som med alle andre ideologier, er der folk der tager den for langt. Dette er ikke unikt ateistisk, det er jo trods alt noget der ofte bliver påpeget omkring visse religiøse bevægelser, og det er i den grad også sandt omkring politiske bevægelser. Og nogle gange føler jeg at disse fundamentalistiske ateister, hvis man kan kalde dem sådan, kan blive noget så rabiate. Jeg forstår godt at nogle mennesker ikke tror. Men jeg synes ganske enkelt det er uacceptabelt, hvis man som ikke troende menneske, ikke kan acceptere at andre har anden holdning end en selv. En ting er selvfølgelig at man har en holdning. Kan man holde den til sig selv, og ikke råbe den ind i hovedet på andre er det jo fint nok. Men jeg føler en komplet modvilje, mod de fundamentalistiske ateister, der i medierne angriber religion, som helhed. Ikke de kriminelle, eller fundamentalistiske elementer i religion, men religion som koncept. Udtaler sig at religiøse mennesker er enten dumme eller uoplyste, fordi de ikke har afvist ideen om et teistisk verdensbillede. Og at religion er uvidenskabeligt, og at ateisme og videnskab derimod er synonymer. Dette er især en ting jeg vil gøre op med. Som religiøs føler jeg ikke selv,at min tro er uoverkommelig med etableret videnskabelig liturgi. Religiøse tekster skal jo tages med et gran salt, og specielt skal man forstå at disse tekster er blevet fortolket og omskrevet igen og igen, at det folkefærd hvorfra de oprindelse. Hvis Gud havde skullet havde forklaret Moses evolution og kerne spaltning på Sinai bjerget, havde han nok vendt noget forvirret tilbage. Mere primitive folkefærd har behov for anden Information. Jeg er klar over at der er elementer i religiøse kredse der modstandere af nuværende tankegang. Men er der hos disse mennesker tale om reel tro, eller snare en konservativ tilgang til at holde sig til det velkendte, og traditionelle? Jeg er da også indforstået med at man ikke skal undervise kreationisme i skolerne, og føler også at kristendom burde kaldes religion og suppleres med filosofi, men at sige at religion er et antonym mod videnskab er noget forbandet vrøvl. Selvfølgelig skal undervisning være sekulær, og beskrive religion objektivt. Et andet argument der ofte bruges af noget mere rabiate ateister, er at religion giver en dårlig moral, skabt af hyklere. Personligt føler jeg at tro er en personlig oplevelse, en intern diskussion med sig selv om, hvad der i den givende religiøse tekst er vigtigst, men personligt føler at de to største strømninger inden for religion, er det følgende: Den universelle menneske kærlighed, og stræbelsen efter selv forbedring(om man så kalder den for Frelse, Moksha eller Nirvana). For at citere:

Matthæus kapitel 22 vers 37-40: Da Farisæerne hørte at Jesus havde lukket munden på saddukæeren, samledes de og en af dem, en lovkyndig spurgte for at sætte ham på prøve: Mester hvad er det største bud i loven? Han sagde til ham: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og hele dit sind. Det er det største og det første bud. Men der et andet der står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv. På de to bud hviler hele loven og profeterne.

Og det gentager sig på verdensplan:
Kitab al-Kafi, vol. 2, p. 146: Hvad du ønsker mennesker skal gøre mod dig, gør mod dem; og hvad du ikke ønsker de skal gøre mod dig, gør ikke mod dem

Confucius: Det, som du ikke ønsker, at andre skal gøre mod dig; gør det ikke mod dem

Eller hvis man vil sige det på en mere sekulær måde

All you need is love, all you need is love,
All you need is love, love. Love is all you need.
Love, love, love, love, love, love, love, love, love.
All you need is love, all you need is love,
All you need is love, love. Love is all you need.

The beatles.

Denne ide, er vel ikke moralsk forkert på nogen måde. Og der fremstår i alle disse religioner(Heldholdvis Kristendom, Islam og Confucianismen), at dette er det vigtigste at gøre. Ideen er stadig i brug i vores samfund den dag i dag, og er noget af det tidligste der bliver formanet ind i børns hoveder. Jeg ved udmærket godt at man ikke behøver at være religiøs for at havde disse holdninger. jeg påpeger bare at det er det vigtigste koncept i religion. Jeg ved at der i samme hellige tekster af og til tales positivt om slaveri, kvinde undertrykkel og racisme, og mindre positivt om homoseksualitet, seksualitet i al almindelig, samt ateisme. Men det er som sagt den individuelle troendes egne frie vilje der skinder igennem omkring visse af disse ting der er vigtigst for ham eller hende.

Dette var vist nok alt jeg havde at sige om dette emne. Og husk igen: Bare tro på hvad du tror på. Så længe du ikke synes andre mennesker er idioter for hvad de tror på